2011 har været et eventyr. Der er sket så meget, som har været en stor oplevelse for mig.
I 2011 gik jeg på Bramming gymnastik og idrætsefterskole. Det at tage et efterskoleophold, var en stor beslutning for mig. Jeg var ikke helt sikker på, at jeg var parat til at komme hjemmefra, og forlade mine venner, og finde nogle nye. Det var en meget svær beslutning, men den rigtige! Da jeg pludselig fik et brev i april måned fra Dejbjerglund efterskole, hvorpå der stod, jeg var optaget til skoleåret 2011/2012. Jeg havde en kæmpe klump i maven. Jeg havde ikke lyst til at forlade Bramming, og skulle det hele igennem igen. Nye venner, længslen efter de gamle og savnet til vennerne fra folkeskolen. Men efter et par dage var jeg overbevidst om, at jeg ikke var klar til at komme hjem. Så da tiden indhentede mig i juni, hvor jeg skulle tage afsked med Bramming folket, blev jeg i tvivl om min beslutning igen. Skulle jeg have valgt at komme hjem?
Da august nærmede sig, havde jeg en forfærdelig fornemmelse, som fortalte mig, at jeg ikke skulle tage til Dejbjerglund. Men mine forældre overtalte mig, og jeg tog af sted. I starten følte jeg mig ikke rigtig tilpas. Jeg havde fortrudt beslutningen om en ny efterskole, og ville egentlig hellere have taget et år mere på Bramming efterskole. Men det ændrede sig hurtigt. Efter de to første uger, fik jeg lysten tilbage, og følelsen af at jeg havde gjort det rigtige.
Det første halve år af 2011, tilbragte jeg stort set al min tid på Bramming gymnastik og idrætsefterskole. Vi startede ud med en skiferie til Hemsedal i Norge. Vi boede otte sammen i en lejlighed, hvor vi selv skulle sørge for at lave mad. Det var lidt en prøvelse, men det var virkelig en tur, hvor man fik knyttet en masse nye venskaber.
Da juni måned var ved vejs ende, og gymnastikopvisningerne og eksamenerne var veloverstået, var den næste store betydningsfulde begivenhed galla, som skulle afholdes sidste skoledag. Dagen før galla cyklede vi til Helle hallerne, for at tilbringe vores sidste tid sammen. Vi overnattede i medbragte telte, hvor vi om aftenen sad samlet omkring et bål, hvor vi ristede skumfiduser, og nød den sidste tid sammen. Derudover sang vi et par efterskolesange, deriblandt den frygtede – om lidt bliver her stille. Mine hår rejser sig stadig, når jeg hører sangen, og en kæmpe følelse af savn breder sig i mit hjerte.
Aftenen efter, altså på gallaaftenen, sad alle Bramming gymnastik og idrætsefterskoleelever pænt oplinet i gymnastiksalen iført pænt tøj. Under aftenen blev der serveret ufattelig god mad, godtgjort af sjove oplæg lavet af efterskolens lærere. Herefter blev elevernes fløjvideo vist. Da aftenen var ved vejs ende, blev alle elever vist ud i efterskolens gårdhave, hvor efterskolens forstander holdte en smuk og betydningsfuld tale. Forstanderen nævnte fem utrolig vigtige ord, og for hvert ord hun sagde, lod hun en Kina lampe stige til vejrs. Ordene var, sammenhold, venskaber, nuet, tiden vi har haft sammen, og fremtiden mange af os vil dele. Derefter tilbragte alle elever natten sammen i springsalen, hvor der på storskærm blev vist billeder fra året der gik.
Det hele var så uvirkeligt. Det var utrolig svært for mig at forstå, at tiden var gået. Men da døren til værelse 43 blev lukket, trillede tårerne og jeg måtte indse, det var slut. Heldigvis skulle vi alle sammen ses igen dagen efter, hvor turen gik til Blue Water Arena i Esbjerg. Der skulle vi sammen med fire andre efterskoler, opvarme for verdensholdet. Det var en suveræn afslutning på et suverænt år!
Indtil videre har skoleåret 2011/2012 på Dejbjerglund efterskole, budt på en masse mindeværdige oplevelser. Første skoledag, introuge, kontakt-holds tur, GIF uge, friluftstur, teateruge, julehyggen i december måned og juleaftenen på Dejbjerglund efterskole.
Jeg kan ikke takke mine forældre nok, for at have overtalt mig til at tage på efterskole. Det halvandet år der allerede er gået, har været det bedste halvandet år i mit liv. Jeg er ikke i tvivl om, at det sidste halve år bliver lige så godt – hvis ikke bedre! Jeg har virkelig nydt hvert lille øjeblik af efterskole livet, og jeg ville ønske, alle havde samme chance som mig.
Hvor meget jeg end ikke ønsker det, flytter jeg hjem igen til sommer. Jeg har endnu ikke helt bestemt mig for, hvad jeg skal efter sommerferien. Jeg regner med, at tage på gymnasium, om det bliver i Varde eller Tarm må tiden vise. Nu ønsker jeg, at jeg var begyndt, at tænke over mit gymnasievalg noget før, men tanken om at skulle videre, og forlade Dejbjerglund efterskole, skræmmer mig. Ærligtalt, er jeg bange for at glemme skoleåret 11/12, og komme videre. Men uanset hvad fremtiden bringer mig, har mine to år på efterskole sat et kraftigt spor i mit hjerte, som jeg aldrig glemmer.