Ditte's Dagligstue

Vi har nu læst artikel efter artikel om hvordan man skal værne om internettet og om hvordan man skal passe på ikke at afsløre for meget af sig selv og forblive anonym. Men internettet er ikke altid lig med skade, for tager vi nu et lille kig på Justin Bieber. Han er blevet kendt ved et tilfælde på YOUTUBE. Hans mor havde uploadet en video af ham, som overraskende nok blev et kæmpehit inde på websiden. Som kun 12årig blev han kontaktet af en agent fra musikindustrien, som tilfældigvis nok havde klikket på hans video, ligesom alle de andre viewers. Biebers karrierer tog fart og han strøg ind på alle hitlister. Det resulterede også i at han fik mange ”haters”. Især drengene så ham som ”bøssen” eller ”mors dreng”, men teenagepigerne hang ved. Han har flere millioner ”beliebers” som følger ham fra koncert til koncert.

Nogle mener at det der gør at han skiller sig ud fra nogle af de andre teenageidoler er, at han har en tæt kontakt med sine ”beliebers”. Det er også en af grundene til at han bliver kaldt ”Twitter-Kongen”

Jeg er desværre ikke selv hoppet med på bølgen, så derfor har jeg meget svært ved at se det seje og charmerende i ham. Der er dog nogle få sange jeg kan overtales til at høre, men så skal det være med lukkede øjne!

Jeg tager alligevel hatten af for ham. Det at han har formået at skabe sin karriere helt fra bunden af, synes jeg er imponerende. Og så i den alder! Han har masser af pigefans, men damer på hjemmefronten skaber han heller ingen problemer. For tiden dater han skuespillerinden/sangerinden Selena Gomez. En smuk og ligesom ham meget populær blandt teenagers verden over. Som par sammen gør de det godt, og de er med til at fodre sladderbladene op dag ud og dag ind.

Et mangfoldigt samfund. Alle snakker om at vi skal være overbærende over for hinanden. At vi skal kunne acceptere forskelligheder og være tolerante. Men kommer det nogensinde til at ske i et moderne samfund? Kan vi i Danmark få konstrueret et samfund, hvor ingen bliver undertrykte, alle kan tale frit om deres holdninger, og sidst men ikke mindst et samfund hvor man kan dyrke sin religion fuldt ud? Kan dette være muligt?

For hvad nu hvis vi prøver at samle folk fra alle fire verdenshjørner. Folk som alle har forskellig baggrund og religion, og fortæller dem, at de resten af deres liv skal leve sammen, hvordan ville det så ende? Ville de formå at lave et samfund hvor der er plads til alle, hvor alle er tilfredse og uden at de til tider kan skabe problemer?

Vi har lige læst artiklen ”Et samfund i samfundet”, hvor Karen Jespersen udtaler sig om at sådan et samfund ikke kan fungere og at det er et drømmesenarie som kun i teorien kan fungere men ikke i praksis. For hvis alle ville have religionsfrihed, kommer de forskellige religioner og trosretninger på kryds af hinanden, og det kan næsten ikke undgå at volde problemer. Man ved ved hjælp af forskning at mennesker søger derhen hvor der er tryghed, og det er oftest hos dem vi har noget tilfælles med, som fx baggrund, religion osv. det er bl.a. også derfor der bliver dannet ghettoer. Og når så først ghettoerne er kommet bliver selve integrationsdelen ikke nemmere.  Mennesker lukker sig af fra den kulturforskel der er uden for deres hoveddør.

Men her står vi så. Fuldstædig skræmt overfor det uventede og er bange for tanken om forandringer. Heldigvis bor vi i et land med demokrati, hvor alle kan blive hørt hvis de vil det. Vi er glade for den danske styreform og ingen skal komme og ændre på den. Så hvis det ender med at vi laver et kæmpe kulturmøde her i Danmark, og på den måde prøver at ryste posen lidt, bliver vi samtidig nød til at være kritisk tænkende. For hvis der kommer nogle med en anden etniskbaggrund og vil lave om på vores normer og i værste fald vores styreform, er det vigtig at vi slår i bordet og ikke mister vores stemme. Godt nok er vi et lille land, men råbe kan vi alligevel godt!

What the fuck, man ser Kasper Andresen sidde med noget, jeg mest af alt ville sige var legetøj til hjerneforskere, og næste gang med åbner øjnene er de over alt! Legetøjet har et navn. Rubiks Cubes! Det er blevet Dejberjlunds nye flip. Sidste år var det Tetris, og så blev det så terningens tur.

Men jeg er ikke en skid bedre selv. Tænk engang, jeg sidder og bruger hele min lørdag aften på at lærer det skidt. Og det værste af det hele er, at det er min Lillebror der vise mig hvad jeg skal gøre?!? Fucked op eller hvad!

En ting er i hvert fald helt sikker. Rubiks Cube er noget der har invaderet skolen, og der er gået sport i, hvem der kan nå og lære det. Man skulle jo nødig gå hen og blive den sidste! Og i denne weekend kan jeg så konkludere at jeg har brugt mere tid på den fantastiske farvede terning, end på min ellers så vigtige OSO-fremlæggelse. Rubiks Cube er en tidssluger!

http://www.dr.dk/DR2/G/20120123132439.htm#/29177 er webadressen til første afsnit af otte i serien ’Grin med Gud’. Men efter at have set på Omar i en halv time, og hans forslag på, hvor balancen mellem religion og humor ligger, ved jeg stadig ikke om jeg blev underholdt. Jeg er overbevidst om at nogle ting bare ikke må blandes. Man ville jo aldrig i mands minde lægge sild ovenpå en ellers så lækker nutellamad! Hvorfor ødelægge noget så godt? Jeg tror det jeg vil frem til er at jeg ikke synes man kan finde en balance mellem religion og komik.

Selvom jeg ikke er specielt troende selv, synes jeg dog at troen på gud er sådan en hellig ting, som man ikke kan gøre grin med det.

Når det så er sagt, synes det er fedt at Omar alligevel tager konkurrencen op og giver det et forsøg. Det er jo hele hans karriere han kaster op i luften, uden med sikkerhed og vide at man griber den igen. Det kunne jo lige så godt falde til jorden…

Efter min udtalelse her bliver jeg nok nød til at se de næste afsnit. Det kan jo være at Omar tager røven på mig, og viser at man sagtens kan gøre grin med de forskellige religioner, og dermed finde den balance som han efterspørger?

”Vi er røde, vi er hvide.                                                                                                                   Vi står sammen, side om side!”

Vi er stolte af at være danskere, eller hvad? Vi har de gule repsmarker, og det brusende Vesterhav. I vores gamle fædrelandssange, synger vi om hvor meget vi værner om det at være dansker, og om hvor godt vi passer på naturen, men tingene har ændret sig.

Dansker har ingen skrupler med at være selvironiske. Og vi har i hvert fald inden problemer med at more os over andre. Vi deltager i utallige reality-shows. Folk står i kø for at komme med, og vil gøre alt for at komme i fjernsynet. Den nyeste og mest absurde serie som er kommet frem hedder Fristed, og som titlen lyden på, skal man teste deltagerne i hvor langt de vil gå for pengene skyld og for deres kammerater. Jeg forstår ikke hvorfor folk vælger at være med i sådan nogle programmer. De udstiller sig selv, og deres handlinger får hårde konsekvenser, som de først hæfter for når de kommer hjem igen og optagelserne er færdige. Der er man ting som går forbi deres næser. Og den modgang, som man kan risikere at få fra pressen, bliver man først mødt af dagen derpå. Det er ligesom at man har været ude og tuller i byen, men aftnen/natten havde endt med at være vild, og det eneste man husker er at man mistede sit kreditkort. Resten bliver man konfronteret med i sladderbladene dagen efter.

Udtrykket Medieluder er blevet et mere og mere brugt ord. Alle kan komme i fjernsynet. Der er ingen adgangskrav. Men man kan dog vælge at få opmærksomhed på de mest absurde måder. Jeg har hørt at mange af medvirkerne i De unge mødre, valgte at beholde barnet på daværende tidspunkt, så de kunne komme med i udsendelserne.  Så er det her jeg bliver ved med at stille det samme spørgsmål igen og igen. ”Hvor fanden bliver forældreopdragelsen af her?”

Engang hed det sig sådan at børnene skulle hjælpe de voksne med de huslige opgaver og det at få høsten i hus, men det er som om rollerne har byttet plads. Forstået på den måde, at det nu er børnene som sidder på tronen med dirigentstokken, og laver dagsordningen.

Selvfølgelig har visse ting ændret sig, og det skal der være plads til, men skal men ikke stadig holde fast i nogle af de gode gamle danske værdiger? Jeg ville personligt selv ikke kunne undvære karbonader med grønærter. Men det er mange ting der er kommet for at bliver, så vi bliver nød til at holde godt fast på det gamle danske. Men jeg tror heller ikke vi skal være så urolige igen. For hvis vi er rigtig glade for noget, går det nok aldrig af mode. Skolebørn får da stadig den dag i dag rugbrød med i skole, og det er da også det der bliver serveret til julefrokosterne endnu.

Men vi må stadig ikke glemme, at det at være dansk er noget vi skal værne om og være stolte af. - Hellere det end TYSKER!

2011 blev skudt i gang med en skitur til Østrig sammen med alle de andre på D.E. Jeg havde på daværende tidspunkt gået på skolen i et halvt år, og følte at dette var mit rette element. Det var ikke fordi jeg frygtede turen, da jeg havde været af sted på skiferie i over ti år. Nærmere var det en frihed at komme lidt væk fra skolen, og få nogle andre oplevelser med kammeraterne, end det man plejede. Som sagt har jeg været af sted mange gange før med familien, men at stå på ski med 100 andre af dine venner er noget helt andet. Noget et hvert ungt menneske skal opleve. Lige det at gå på efterskole.

Tiden gik hurtigere som aldrig før, og pludselig stod alt i gymnastikkens tegn. Vi levede for den, og så snart man hørte sangene i radioen, gennemgik man serien i hovedet. Ikke bevist selvfølgelig, men det var som om vi var hypnotiseret til en flok vandrende tomhjernede zombier, som var klar til at lave et fejesving og englehop hvert sekund. Weekenderne med alle opvisningsdage, og de mange øveaftener ovre i hallen, gjorde at vi blev et tættere elevhold, og styrkede vores fællesskab. Derfor ser jeg også utrolig meget frem til opvisningsperioden med det nye elevhold, som jeg godt og vel har gået med i mere en et halvt år nu.

Men så kom eksamenstiden, og alt blev seriøst. Man måtte nu se i øjnene at man skulle op foran en sensor og bedømmes. Man skulle forberede sig til at man skulle ind og præstere. Vise alt det man havde lært efter et helt livs skolegang. 15 minutter havde man til at imponere både lærer og sensor. Og efterfulgt ville man få et tal, som kunne indikere hvad man var i stand til at gøre. Et tal som kunne påvirke resten af ens liv. Men man fandt efterfølgende ud af, at man fra nu af ville blive bedømt resten af livet, og dermed kunne man lige så godt vænne sig til de mange svedeturer, den hurtige hjertebanken og nervøsiteten som kommer snigende bagfra.

Men sådan et elevhold kan andet, end at være seriøse sammen. Vi har holdt de vildeste elevfester, hvor der intet har manglet! Selv forældrene som har stået i bar, kan efterfølgende sige at ”De unge mennesker forstår VIRKELIG at feste”! Ja festerne er endda så gode at vi bliver ved med at holde dem, også selvom vi ikke går på skolen mere eller ser hinanden til hverdag.  Selvfølgelig er der ikke så mange af dem, men de bliver ved med at blive arrangeret. Det er i hvert fald en af de ting jeg kommer til at savne i stor stil. Alle de mange månedlige elevfester.

HAZE! Det er et dejligt afbræk, som vi får i eksamensperioden. En weekend hvor næsten hele efterskolen tager op til Harboør, for at hører fed musik og drikke.  Det kan få en på andre tænker. Ja det lykkedes endda mig, at glemme alt om den fysikeksamen, som ventede på mig om onsdagen, da jeg kom hjem. jeg selv havde på det tidspunkt ikke oplevede hvordan det var at være på festival før nu, og det er helt klart noget, der skal prøves igen. Derfor tager jeg igen i år med Dejbjerglund af sted til HAZE 2012!

Så kom tiden hvor et skoleår var gået, og vi skulle som elevhold skilles til alle sidder, som bladene i blæsten. Det var hårdt, for man vidste at kontakten med mange ville forsvinde, men heldigvis skulle jeg være anden års elev sammen nogle fantastiske personer, som jeg holder meget af. Så tanken om at året var slut, skræmte mig ikke så meget, da jeg hele tiden blev mindet om at ville få et helt år mere, fyldt med oplevelser, men nogle personer som jeg ville blive endnu tættere med Men også lære en hel del nye personer at kende. Og det var lige præcis, som jeg havde forestillet mig at starte igen. Hvis ikke bedre!?? Det har også resulteret i at jeg har fået en dejlig kæreste.

Men inden alt dette skete, var jeg på sommerferie. Men denne var dog ikke som den plejede. Min familie tog på cykelferie på Sydfyn, og da det ikke passede ind i mine planer for hvordan man holder ferie, valgte jeg at tage med min veninde og hendes forældre til en ø i det sydfranske øhav. Nemlig på øen Korsika. Vi var af sted i fjorten dage, og det var en tur jeg aldrig vil glemme. Vi lavede alt lige fra at ligge ved stranden en hel dag, til at tage på en riverraftingtur, til at smage alle drinksene oppe i baren på campingpladsen og køre hele øen tynd i det eneste tog der fandtes på øen. Men så var min tur til Korsika slut, og jeg kom hjem til kaos. Mine forældre skulle holde sølvbryllup efter tolv års vellykket ægteskab. Det blev et brag af en fest som vi altid vil kigge tilbage på med et smil på vores læber.

Alt oppe på skolen blev igen en rutine, og det var dejlig endelig at finde sin daglige rytme, også selvom mange måske påstår at der aldrig er nogle dage der er ens, når man går på efterskole. Der kom flere elevfester, flere lektier og mere ansvar. Vi blev hurtigt et tæt elevhold, og jeg synes at vi formår at give plads til alle, også selvom at vi er forskellige.

Så kom tiden til at der igen stod ferie i kalenderen. Julen stod lige for døren, og marcipanen lagde i køleskabet, og ventede kun på at blive lavet om til konfekt. Det var lidt hektisk op til jul, men julegaverne blev købt, og kalkunen kom i ovnen til tiden. Vi skulle også prøve noget nyt i år til nytårsaften. Vi var gået 30 sammen fra efterskolen, og holdt en kæmpe fest i en gildesal. Nogle ville nok mene, at den gik lidt overgevind. Men vi ser jo alle forskelligt på tingene. Dog er en ting sikkert. Vi glemmer den aldrig! Og sådan valgte jeg at slutte året 2011. Med en fest. Det er egentlig en god måde at beskrive mit forgangne år på. Det hele har været en lang, god fest!

Jeg ser dog frem til endnu en skitur med D.E., som venter lige om hjørnet.  Og selvom jeg elsker at gå på efterskole, er jeg spændt på hvordan det vil være at starte på HHX i Skjern efter sommerferien. Og pludselig komme hjem til mor og far. Nu skal jeg til at døjes med dem til hverdag, men mon ikke det går. For jeg må nok indrømme at efter 1½ år på efterskole, kan man godt komme til at savne dem…

Jeg ønsker jer alle et dejligt oplevelsesfyldt og lykkebringende 2012!

”Nu’ det jul igen,
og nu’ det jul igen,
og julen varer li’ til påske.
Nej det’ ikke sandt,
nej det’ ikke sandt,
for ind imellem kommer fasten”

Ja så er det er igen i år blevet jul, og heldigvis for det. Og en julehilsen skal I selvfølgelig derfor heller ikke være foruden.

Et helt år er gået. Det har været fyldt af gode oplevelser, som jeg gerne vil dele med jer i denne julestund. Jeg startede året på Dejbjerglund Efterskole, hvor jeg fortsat skulle tage resten af min niende klasse. Vi skød året i gang med en skitur til Østrig, hvor vi skulle være i en uge. Jeg har sået på ski i nogle år nu, men har aldrig stået med 94 andre på en gang! Vi havde verdens bedste tur. Det, at være ude på pisterne fra morgen til aften, og så komme hjem til vandrehjemmet til aftensmad, og dernæst varmt kakao og hygge i særklasse, til et spil kort, som foregik i ski, kunne man godt gå hen og vende sig til. Men så blev vejret varmere og foråret kom. Det betød også at eksamenstiden var lige om hjørnet. Vi havde heldigvis ikke trykket noget tysk, så det blev da lidt nemmere at trække vejret, men da meldingen kom om at faget historie var i sigte, og at der ved siden af denne titel på vores eksamenspapir ville stå en karakter, stivnede jeg igen. Men tiden gik og lige pludselig var alle eksamener overstået. Det var vores skoleår desværre også…

I sommerferien var jeg af sted med min veninde og hendes mor og far til øen Korsika, som ligger i det franske øhav. Vi var af sted i to hele uger. Det var en anderledes for mig at holde ferie på, da jeg er vant til at holde det med min egen familien, men turen var skøn og jeg ville ikke var foruden den.

Men så kom dagen, hvor jeg skulle starte på et nyt skoleår, som igen ville finde sted på Dejbjerglund. Jeg skulle nu være anden årselev, som ville indebære meget mere ansvar. Vi kom godt i gang og det kommende år tegnede til at blive et godt et af slagsen. Tiden gik og inden vi havde set os om var det jul. Der var julepynt over det hele og folk sang julesange. Alt var som det skulle være. December måned fløj af sted og juleaften ligger lige om hjørnet.

Mine forventninger til det nye år er at det bliver fyldt med mindst ligeså mange gode oplevelser som det forgangne år. Vi ses i det nye år!

 Mvh. Ditte Gaasdal

Vejen ind til unges hjerner og hjerter må vel være humør?!  Eller det må man da gå ud fra, eftersom at man har valgt at bruge en større pengesum på en anti-pjækkekampagne – http://godtdukom.dk/. ”Godt Du Kom!” er titlen på den nye favoritsang, som vælter alle konkurrenterne, og er i blandt top 3 på samtlige afspilningslister landet over. Sangen er en lille del af det større projekt, som lyder på, at unge ikke skal have en så høj fraværsprocent, som man ellers kan se i statistikkerne.

Men det kan næsten kun være bevidst, at de vælger at have en så markant komisk vinkel på det. Når man høre sangen i radioen kan man tage den nogenlunde seriøs, men når man går ind på deres hjemmeside og trykker på ”playknappen”, går Rasmus Bjerg helt amok! Han er kendt satireverdenen i dansk tv. Man kan så diskutere, om det er et klogt træk fra deres side, at bruge ham som frontfigur i dette projekt. Eller om det derimod er en bagdel, og bare virker som en plat, latterlig, ja til grin kan man vel sige.

Men hvis vi nøjes med at fokusere på selve sangen og dens tekst, så synes jeg at ironien går igen. Det kommer til at fremstå som om, at det er lærernes skyld, at eleverne ikke møder op i skole hver dag. Det er som om at lærernes skal tilpasse sig eleverne, og gøre alt hvad de kan for at tilfredsstille dem. Jeg føler det virker som om, at rollerne har skiftet pladser. Nu er det pludselig eleverne, der har magten, i og med at det er helt op til dem selv, om de vil i skole eller ej. Det er jo absurd!

-          DET AT PJÆKKE ER NOGET FIS. VIS NU FOR FANDEN NOGET DISCIPLIN MØGUNGER, OG KOM UD AD DEN SENG I EN FART!

DRUK. DRUK. DRUK. Det er det, vi unge nyder. Elevfesterne er noget af det fede ved at gå på efterskole.

Jeg kan sagtens sætte mig i det, Jess Kjellgren udtaler til Politikken: ”Hvis jeg er halvfuld, kan jeg bedre sige til en pige, at hun ser lidt sød ud” Man mister nemt hæmningerne, når man har fået alkohol inden bords. ”Alting bliver lige lidt sjovere, hvis man er fuld”, udtaler han også til Politikken. Der giver jeg ham ret igen. Festerne er federe, hvis man har alkohol i blodet – man får det bare lidt sjovere. Dog kan jeg ikke forstå, Jess holder fest hver og hver anden weekend for 10-15 af sine gode venner. Hvor er hans forældre henne?

”Omkring 20 procent af de 15-årige piger og knap 15 procent af de 15-årige drenge drikker for at blive muntret op eller for at glemme deres problemer. Ydermere drikker en mindre andel af de 15-årige drenge og piger for at passe ind i en gruppe”, udtaler Chris Macdonald til Berlingske. Jeg synes personligt, det er rystende, at så mange vælger at drikke for at ”få det godt med sig selv” og glemme problemerne. Det burde ikke være nødvendigt at drikke for at få venner.

Jeg er enig i noget af det Nick udtaler til BT ”Jeg tror hverken på, at alkoholen skal være dyrere, eller at aldersgrænsen skal hæves. Unge skal nok få fat i alkohol uanset hvad, eller også kører vi over grænsen og henter det” Vi får vores forældre eller vores ældre venner til at købe alkoholen for os, hvis vi ikke selv må.

Hvis det er et problem, vi drikker for meget, burde forældrene gribe ind noget før og forklare teenageren hvordan, hvor meget og hvornår der må drikkes alkohol. Sundhedsstyrelsen burde måske også investere i nogle gode kampanger, som får forældrene til at se problemet i tide.

Jeg synes faktisk, det er pinligt, vi ligger i TOP-3 i Europa.

Før i begynder med at læse dette, skal i selvfølgelig vide at det ikke er stemplet på ALLE drenge!.. Jeg starter lige med trælåret, og gemmer det bedste til sidst…

-    Dislikes!

Okay, dårlig taber, men hvorfor? Jeg kan da godt lide en fyr der elsker at vinde, men at i går og er mugne over det resten af dagen, det går bare ikke drenge!

Og så det med hånden i busken. Hvorfor nu det? Kan det virkelig være muligt at ”den” sidder forkert hele tiden?

Come on, er det nødvendigt altid at skære tingene ud i pap for jer? I må da også
selv tænke engang imellem. Hvis vi siger stop, så er det nok fordi vi mener det.

Tro mig drenge, i skal nok få opmærksomhed, men kan vi for guds skyld ikke snart blive fri få de blå mærker? Er det virkelig nødvendigt at give os lammer efter lammer. Vi gider jo ikke være en af drengene, så drop det, og fald ned på jorden. I behøver ikke være så overgearet hele tiden. For tro det eller ej, ja så kan vi faktisk godt lide jer som i er!

Og seriøst, i er jo ikke mors dreng længere, så tag da noget ansvar, og tænk over at alle handlinger medfører konsekvenser. Så sæt Tetris på pause, stil computeren på bordet, og kom ud af den sofa i en fart!

-   Likes!

Det første der falder mig ind, er jeres krop. Uhh, den er guf. Simpelthen uimodståelig. Det er ikke kroppen på en bodybuilder jeg hentyder til, men bare let markerede muskuløs en. Jeg tror ikke det er en eneste pige der kan modsige mig det.

I forstår fandeme at feste. Elevfesterne ville ikke være det samme uden jer, for hvem skulle man ellers stå og danse på bordene med, eller gå op i baren og tylle shots på stribe?

Venskabet man har til en dreng er oftest mere afslappet end til nogle af sine veninder. Man kan selvfølgelig godt sladre med drenge, men jeg tror i bund og grund ikke de høre efter, eller så har de bare fattet at man ikke går videre med tingene. Man undgår i hvert fald den såkaldte ”pigefnidder”. Måske er de alligevel klogere end os?..

Jeg elsker drenge der kan få mig til at grine! Hvis man er i et dårligt humør, og ikke føler for en snak med veninden, kan man altid gå hen til en dreng. Han kan med det samme på et smil på ens læber. Jeg ved ikke hvad det er de gør ved os, men det virker i hvert fald!

Piger kan til tider være meget anspændte, hvor i nok tager lettere på tingene. ”FUCK, var det i dag vi skulle fremlægge!!! Jamen vi tager den da bare på gefühlen så” eller ”Hey, jeg har fået min stil tilbage… 02, fuck det..” – Gud hvor ville os piger ønske at Chill-pillen
fandtes. Livet må være så meget lettere…

-  OG DET ER DERFOR VI IKKE KAN UNDVÆRRE JER!!!