Tak for et super fantastisk år, der både har været præget af gode, men også dårlige ting.
Efter juleferien startede det sidste halve år på efterskolen. Der var både opture men også nedture. Jeg havde haft det meget svært i lang, men det begyndte at blive bedre til sidst. De sidste 3 måneder havde jeg det bare mega godt og der stod en masse opvisninger på programmet. Det var mega fedt endelig at komme ud og vise opvisningen for andre end bare vores gymnastiklærer. Til sidst på året stod det kun på eksamener og gymnastikopvisninger. Det var fedt.
Dagene gik og skoleåret var ved at være slut. Det var hårdt at sige farvel til alle de nye mennesker, som jeg havde lært at kende, selvom jeg egentligt godt vidste at jeg skulle derop igen næste år. Men det ville ikke blive det samme. Helt nye elever, man skulle til at lære at kende.
Sommerferien stod for døren. Det var en fantastisk ferie med rigtig godt vejr. Meget af ferien var jeg sammen med mine veninder. Jeg var da også på ferie med min familie. Vi tog lige et smut til storbyen København. Det var en super god tur. En uge efter drog vi hjem igen. Da vi kom hjem, fik vi at vide at vi skulle komme ned til min farfar. Han havde haft det mega dårligt i rigtig lang tid og vi vidste godt at det snart ville være slut. Vi kørte ned til ham. Han havde det mega dårligt, men blev alligevel glad for at se os. Vi nåede at være der i tre timer og så gik han bort. Det var rigtig hårdt ved hele min familie og jeg. Vi vidste godt, at det var det bedste for ham.
Efter min farfars dødsfald, havde jeg brug for at komme lidt væk fra familien. Jeg tog derfor til Bork med en af mine veninder. Vi lå i campingvogn 500 meter fra pladsen. Det var mega fedt. Der kom en mere pige næste aften. Ellers havde vi meget besøg i den campingvogn. Både af piger og drenge. Jeg tog hjem om fredagen, for at komme til min farfars begravelse. Det var igen hårdt for hele familien, men det gik.
Sommerferien var gået og jeg skulle begynde i skole igen. Et år mere på efterskole startede. Jeg havde pakket alt og var helt klar til at tage af sted. Jeg var meget spændt på at se alle de nye elever der skulle starte heroppe. Jeg startede en dag før, sammen med de andre anden års elever. Vi skulle cykle til Stauning, for at vende i kajak. Det var nu meget hyggeligt. Om aftenen var der meget stille. Jeg lå i min seng og tænkte på de nye mennesker der ville komme næste dag. Jeg glædede mig rigtig meget.
Klokken nærmede sig tre og de første begyndte at komme. Jeg ventede og ventede på at mine nye værelseskammerater ville komme. Endelig kom de og de så søde ud. Vi lærte hurtigt hinanden at kende og vi havde det fedt sammen. Nogle gange var der lige nogle diskussioner vi skulle igennem. Vi var ikke altid enige om tingene, men det gik.
Endelig begyndte en normal hverdag på skolen. Det var dejligt, selvom der var en masse lektier. Men det skal der være. Indimellem var vi også på ture. Vi har bla. været på friluftstur og introtur, haft en GIF og teater uge og meget mere. På friluftsturen, var jeg ude at gå. Jeg gik 36 km på tre dage. Det der var mest hårdt, var at have alt oppakningen på ryggen. Det var tungt, selvom jeg egentlig ikke havde ret meget med. Introturen gik bare ud på at lære værelset bedre at kende og kontaktholdsværelset at kende. Det var nu også en meget hyggelig tur. Der er sket en masse sjove ting heroppe.
Juleferien stod nu for døren. Jeg var klar til at komme hjem og holde lidt ferie. Jeg holdte jul hjemme sammen med min mor, far og søskende. Det var stille og roligt og hyggeligt. Efter jul var der et par julefrokoster, som jeg også lige skulle til. Så alligevel holdte jeg ikke ret meget ferie. Jeg var også hjemme nytårsaften sammen med min familie, min farmor og nogle af vores naboer. Det var hyggeligt. Stille og roligt.
Jeg glæder mig til et nyt år, med mange nye oplevelser. Jeg glæder mig til at komme på skitur. Jeg har aldrig været ude at stå på ski før, så det skal nok blive sjovt. Ellers vil jeg bare nyde det sidste halve år på efterskolen. Det skal nok blive ligeså godt, som det første halve år. Efter efterskolen vil jeg tage på gymnasiet og få en HF eksamen. Jeg glæder mig til at få en masse nye venner og ikke mindst nogen gode lærere.
Til sidst vil jeg ønske jer alle sammen et godt og lykkebringende nytår.