Simon

Dette udtryk kender alle desværre ikke selvom de burde. Derfor har jeg dedikeret dette blogindlæg til at oplyse folk om vigtigheden af Jomfrutåren.

Men før du læser understående vil jeg opfordre jer til følgende:

1. Læs det!
2. Forstå det!
3. Del det!

Hver gang man tager en ny drik, åbner den, så er det en ældgammel tradition man skåler på den første tår (Jomfrutåren). Jomfrutåren tages gerne samtidigt, så man er fælles om oplevelsen. Jomfrutåren findes i alle drikke der drikkes direkte af flasken/dåsen. Lad os antage at vi åbner en Faxe-Kondi. Det eneste tidspunkt hvor du indtager 100% ren Faxe-Kondi er jomfrutåren. De efterfølgende mundfulde kan ikke sammenlignes, og vil aldrig smage lige så godt.

For at det ikke skal være løgn, foretog nogle forskere tilbage i 60’erne en undersøgelse, der afslørede, at den første tår rent faktisk smager anderledes en alle de efterfølgende tåre. Jomfrutåren er altid det man husker, det er det man stræber efter. Man prøver som regel at bevare mindet, men man glemmer det desværre altid lidt. Man bliver først mindet om det når man oplever nydelsen igen.

En vigtig regel er at man aldrig giver jomfrutåren væk frivilligt. I få tilfælde kan den forhandles væk, hvis man skylder noget eller lignende. Men ellers SKAL jomfrutåren altid nydes selv.

-Nu kender i alle til det, så få det sagt videre!

Peace out!

Stand-up komikeren Omar Marzouk  har taget en udfordring op. Han skal prøve at lave sjov med 8 forskellige religioner. Han skal snakke med stærkt troende, og blive klogere på hvad man kan tillade sig at lave sjov med. Grænsen er svær at finde og formentlig endnu svære at rykke.

Omar går ind med frisk mod og for snakke med en præst, nogle indre missionske og folket. Der er forskellige holdninger til hvor langt de syntes man kan gå, og ikke mindst hvorvidt om det er sjovt eller ej.

Personligt er jeg en kæmpe stand-up fan, og jeg syntes bestemt Omar er en sjov mand. Jeg har set denne første episode, og jeg syntes bestemt at det var sjovt. Efter min personlige mening er Omar bestemt ikke gået over stregen. Om hvorvidt han går over stregen eller ej, afhænger absolut også af publikummet. Han kan sagtens give den mere hammer over for Hr. og Fru. Danmark, end han kan overfor en flok indre missionske. I afsnittet syntes jeg han er god til at tilpasse grænsen, de gange han fornemmer at han er ved at krydse den.

Jeg syntes det er et godt projekt der er startet, da det er vigtigt at vi nogle gange stikke lidt til de følsomme områder. Det er vigtig at vi nogle tester og afprøver grænser. Både vores egne, men bestemt også andres.

Omar er jo lidt en finurlig fætter, og han har tidligere lavet  bl.a. Omars Ark også for DR1. Han satte sig for at undersøge, hvad der er værd at tage med til den nye verden, hvis nu syndfloden en dag skulle komme. Her vender han alt mellem himmel og jord. Han undersøger humoristisk om bl.a. alkohol, ægteskabet, porno, kongehuset, folkekirken og penge var en god idé.

Personligt syntes jeg disse programmer er sjove og ekstremt underholdene. Omar trækker den til grænsen, men bevare den humoristiske klang. Jeg syntes bestemt disse programmer gode og relevante. Lad endelig programmer som disse fortsætte.

Omar Mazouk…. Thumbs up!  

Hvordan skal man så lige beskrive det at være dansker og hvad det indebærer. Sjovt nok har jeg jo altid været dansker, så jeg må da om nogen vide en del om det. Når vi selv skal skrive, fortælle og forklare om vores eget land, vil vi altid mærke vores nationalfølelse. Det tror jeg alle der skal beskrive deres eget land vil. Men hvad er det så egentlig, der er dansk, når vi sætter gang i første sal, og begynder at tænke over det?

Den lille havfrue selvfølgelig. Hun skal da nævnes, selvom hun ikke laver så meget til dagligt. Hun sidder bare der på sin sten dagen lang i Københavns havn, og hilser på glade turister. Den lille havfrue blev opstillet i 1913 som illustration på H.C. Andersens eventyr af samme navn. Det er en af vores helt store danske varetegn. Senest havde 70 millioner mennesker glæde af hende, da hun deltog på Expo kongressen i Shanghai i 2010. Vi skulle vælge en ting, der skulle udstilles og symbolisere danskheden.
- Det er desværre ikke alle der har samme national følelse. Det kan vi da hurtigt konkludere efter, at vore kære havfrue har mistet hovedet adskillige gange. Det er da fair nok at man ikke bryder sig om hende, men lad hende da for guds skyld være i fred!

Aha! Smørrebrød, håndmadder, kald dem hvad du vil. Men det er noget vi danskere kan finde ud af. Vi har jo vores anden dronning. Den ukronede smørrebrødsjomfru Ida Davidsen. Når hun laver smørrebrød får den ikke for lidt. Der er ikke sparrede på noget der!
(Jo, det skulle da lige være rugbrød!!!).
Men folk fra hele verden er jo begejstret for vores smørrebrød, fordi man simpelthen ikke kender til det i andre steder af verden. Det er da lidt fantastisk.

Når vi nu bevæger os i mad universet, skal vores gode wienerbrød lige nævnes. Det er går faktisk under navet ”Danish” i mange andre lande. Hvorfor de syntes det er så fantastisk ved jeg faktisk ikke, men det smager nu ret godt, så dårlig smag kan man i hvert fald ikke klantre dem for.

Vi danskere skal nu også være ret glade for, at vi kan modtage ”gratis” behandling på sygehuse verdnerne over. Uanset hvad vi fejler, så betaler den danske stat det. Vi har et velfærdssystem, så mange verdenen over misunder. Men det har i stor grad også sin pris, bevares. Vi er vel nærmest verdensmestre i at betale skat, moms og afgifter.

Verdens krigsminister er jo også en dansker! Gode gamle Anders Fogh Rasmussen er jo generalsekretær i NATO. Det er sgu egentlig meget godt klaret. Selvom om hans engelsk måske ikke lige er verdens bedste, så har han arbejdet med det. Ham kan vi i hvert fald godt være stolte af, i modsætning til visse andre engelsktalende danskere….

Danmark har da også udrettet stor ting i udlandet. Vi har vundet EM i fodbold, høstet utallige EM, VM og OL medaljer i håndbold og vi er repræsenteret ved frontlinjen i Afghanistan. Som dansker kan vi ikke andet end, at være stolte af de danske tropper i Afghanistan. De risikere liv og lemmer, i engod sags tjeneste. Det kan vi ikke andet end tage hatten af og bukke os for.

Når alt kommer til alt er det nu meget rart at være dansker. Om det er havfruen, H.C. Andersen, smørrebrødet, velfærdssystemet eller noget helt andet, syntes jeg vi skal være glade og stolte over at være danskere!

Nytårsaften er årets sidste dag. Det er den dag, hvor vi ser tilbage på der gik. Vi tænker tilbage på gode og ikke mindst hårde tider. Vi gør regnskab, og ser forventende frem på året der kommer.

Det første som jeg vil se tilbage på var min folkeskolen. Jeg har gået på Birkelund i Holstebro, i samtlige af mine 10 undervisnings år. De sidste 3 år var i en speciel sportsklasse, som man oprettede med formål, at kombinere eliteidræt og undervisning. Det skulle nu være nemmere at dyrke idræt på højeste plan, uden at det skulle påvirke skolegangen. Lærerne skulle snakke bedre sammen end de gjorde normalt, så der ikke lige pludselig kom 15 afleveringer ind fra højre, i samme weekend hvor der allerede lå et håndboldstævne. På en skal fra 1 til 10, ville jeg give det 10 for ideen og 3 for resultatet. Det virkede bare ikke så godt i praksis. Det hele skulle lyde så fint, men de fik ligesom aldrig fulgt op på alle de store tanker.

9. Klasse fløj bare af sted. Skolemæssigt var det heller ikke så hårdt, som jeg havde regnet med. Vi fik læst pensum igennem i forholdsvis god tid, så vi ikke blev tidspresset. Senere kom dagen hvor vi skulle trække. Vi fik Biologi og Samfundsfag. Det var jeg meget begejstret for, da det for mig var to rigtig gode fag. Jeg ville være glad, hvis vi trak alt andet end tysk. Vores tysk lære blev fyret 2 måneder før eksamenen fordi hun ikke formodede, at lære os noget som helst.

Eksamens tiden var en god tid. Vi havde nogle fantastisk sjove dage i den sidste uge, velvidne om at det snart var ovre. Dagene fløj af sted og før vi vidste af det, havde vi sidste skoledag. Vi startede med at klæde vores lære ud, og spise morgen mad med hele lærestaten og skoleinspektøren. Bagefter gik vi over i hallen og tæskede dem i volleyball foran resten af skolen. Efter et par volleyball kampe gik vi rundt og kastede karameller på skolen. Det tog omkring en time, hvorefter vi tog ned på restaurant, spiste og ønskede hinanden en god læseferie.
Eksamenerne gik godt for mit vedkommende, så jeg kunne holde sommerferie med god samvittighed.

Dagen gik og hurtigt kom søndag den 15. August. Den skæbnesvangre dag, hvor Christian Jepsen og Simon Storgaard indtog Dejbjerglund Efterskole. Jeg flytte ind på Falken med mine 3 rumboer. Et nyt og gymnastikfyldt år skulle til at begynde. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg gik ind til, eller hvad jeg skulle forvente. Det viste sig hurtigt at gymnastik faktisk var sjovt. Jeg er blevet helt grebet af at springe, og jeg har bare lyst til at lære mere. Det er rigtigt hvad vores gymnastik lære siger ”Man vil kun lære at springe fordi at det ser fedt ud”.

Dejbjerglund er ikke bare gymnastik. Det er meget mere end det. Jeg har fået en masse nye kammerater, som jeg virkelig more mig med. Jeg har fået en masse fantastiske og sjove oplevelser, og jeg forventer kun flere her i år 2012.

2012 bliver absolut et interessant år. Vi skal jo til fyrretusinde gymnastik opvisninger. Jeg har jo aldrig prøvet det før eller noget andet der bare lignede, så jeg ved egentligt ikke hvad jeg skal forvente.  Jeg tror bestemt det bliver sjovt, og at det giver nogle sjove oplevelser. Der vil helt sikkert komme nogle sjove episoder som vi vil kunne se tilbage på, og ikke mindst grine af.

I 2012 starter en ny håndbold turnering som altid. Den første halvdel af sæsonen er overstået, og holdene er blevet rykket op og ned. Vi skal igen spille 1. Division efter jul. Når jeg ser tilbage på den førstehalvdel, havde vi nogle uheldige kampe. Vi spillede dårligt i starten af sæsonen, men sket er sket og det kan vi ikke gøren noget ved. Vi må bare arbejde hård, så den sidste halvdel bliver godt.

Hvad uddannelsen angår skal jeg jo også videre i livet. Jeg skal på en såkaldt videregående uddannelse. Jeg er 100% afklarede med at jeg skal på Handelsskolen, men jeg ved bare ikke hvor. Spørgsmålet er om det skal være Holstebro eller Skjern handelsskolen. Der er plusser og minusser ved begge steder. Holstebro ligger tæt på, men i Skjern kan jeg måske få en ungkarle hybel med Christian Jepsen. Jeg har massere af venner begge steder, så valget er bestemt ikke nemt.

Det svært at sige helt præcist hvordan 2012 vil komme til at gå. Man kan kun gætte og ønske. Derfra må man arbejde hårdt ud fra sine mål for at opnå dem. Jeg er dog rimelig sikke på, at når vi om et år skal til at vurderer 2012 vil vi helt sikkert syntes at det er gået stærk. Sådan er det faktisk hvert år.

Til jer alle sammen.
- Godt Nytår.

Jeg husker egentligt ikke så meget af året der gik. Når jeg tænker tilbage husker jeg bare at et nyt år startede, og tiden fløj bare af sted. Der er trods alt nogle ting jeg husker.

I starten af året var jeg på min første skiferie. Det var vores studietur i 9. Klasse, og man hvor var den fyldt med lærdom… eller ikke.  Vi havde en super hyggelig tur til Stöden i Sverige. Jeg havde som sagt aldrig stået på ski før. Jeg fandt hurtigt ud af at det var en mangel i min opdragelse.
Det sidste halve år af 9. Klasse fløj bare af sted. Før jeg vidste af det var jeg på vej til Gran Canaria med et pænt eksamensbevis i bagagen. Resten af sommerferien brugte jeg på at træne og være sammen med vennerne.
Den sidste dag af sommerferien husker jeg også ret klart. Det var nemlig den dag jeg flyttede ind på Falken på Dejbjeglund Efterskole. Jeg havde nemlig gjort som en hver anden dreng gør. Udsat pakningen til sidste øjeblik. Men af sted kom jeg, og lige til tiden.
10. Klasse på Dejbjerglund Efterskole er nu også meget hyggeligt. I starten var jeg lidt skeptisk for alt det gymnastik, men jeg må nok give mig lidt. Springgymnastik er bare toppen. Jeg har lært at lave 1,5 skrue på KG-Bræt og det er bare super fedt.

Snart går vi ind i det nye år, og så skal der laves nytårsforsætninger. Vi har en skiferie med efterskolen i uge 3. Vi skal en uge til Østrig og det bliver vildt. Jeg har da en klar forventning om at jeg skal suse ned af de sorte bakker.

Jeg skal også have min jomfru-gymnastikopvisning. Jeg har aldrig lavet en gymnastikopvisning før, eller bare noget der lignede. Lad mig lige formulere det rigtigt… Det skal nok blive interassant….
Jeg har fået godt gang i springeriet her i 2011 og i 2012 bliver det kun vildere. Jeg håber/regner med, at jeg snart må for lov at køre dobbelt.

Håndbolden køre bare derudaf. Vi havde en meget dårlig snart her i første halvdel af sæsonen. Mildt sagt. Vi klarede den med nød og næppe. Forventningen kan kun være større til den kommende halvdel. Vi har fået en god pulje med massere af gode hold, så nu skal der bare trænes for fuld skrue.

Når man tænker tilbage er det ufatteligt hvor hurtigt sådan et år går, og som fremtidsplanerne ser ud lige pt. kommer 2012 nok også til at flyve af sted.

Så kom regeringens nyeste skud på stammen, og i år er der blevet sat fokus på fravær. Danske folkeskole elever er åbenbart god til, at blive væk fra timerne og skolen i det hele taget. De har så i forsøget på at få unge til at få mindre fravær, lavet en kampagne med musikvideo, wake-up-call, debatter osv.

-       http://www.godtdukom.dk/

Men vil sådan en kampagne  så rent faktisk få eleverne til at droppe pjækkedagene, eller er det bare en gang øregas og et spild af penge.
Personligt syntes jeg, at Rasmus Bjerg er rigtig sjov, og han gør det dæleme godt i den musikvideo. Jeg tror at den godt kan have en lille positiv effekt, men så hellere ikke mere. De ”typer” man gerne vil påvirke med sådan en reklame, er jo ikke blot dem der pjækker få gange på et år, men også vanepjækkerne.
Jeg tror at reklamen har en god effekt på dem der pjækker sjældent, men for dem der vanligt pjækker, har det nok ikke har nogen effekt. De er formentligt allerede så ligeglade, at de har opgivet på forhånd.

I reklamen høre man to af lærerne (dansk/engelsk og billedkunst læren) snakke om ”Jeg gav dig 7 i ler, men du ville have mer’”.
I dag er det efterhånden blevet sådan, at eleverne forventer høje karakterer for minimum arbejde. Jeg syntes der er en undertone i reklamen, der siger at man skal yde før man kan nyde. Man kan ikke bare score de øje karakterer uden at arbejde for det. Og hvis man er utilfreds med sin karakter, må man bare arbejde hårede for den skal blive bedre.
En ting er i hvert fald helt sikkert, den bliver ikke bedre af at blive væk. Det er simpelthen for dumt…..

Danske unge drikker tilsyneladende mest af alle i verden, siger en undersøgelse foretagende af WHO (World Health Organization).

Opfattelsen i dag er at Danske unge drikker som alkoholikere, og er pisse ligeglade med konsekvenserne. Selvfølgelig er der nogen der gør det, men det er langt fra alle. For nogle er weekendens højdepunkt en fodboldkamp, og for andre er det en tur i byen, med en kæp i øret. Vi ser forskelligt på alkohol, og det tror jeg vi er nød til at indse før vi laver regler og alkoholpolitikker.

I artiklen ”SKÅL! VI ER VERDENSMESTRE”  har journalisten taget såkaldte rollemodeller med. Sidney Lee og co kan så stå og fortælle ”Se os, vi har drukket siden vi var 11, og os er der da intet i vejen med.”
- Helt sikker og hvad vil du give dig til når du bliver 40 år…

Noget der kan forarge mig er børn der drikker sig fulde. En ting er at teenagere i 15-16 års alderen gør det, noget helt andet er når 12-13-årige gør det. Her syntes jeg godt vi kunne lave en lov imod det. Det kan simpelthen ikke være nødvendigt for 12-13-årige at gøre.

Jeg drikker selv sjældent alkohol. Det hænger meget sammen med, at jeg dyrker meget sport, og har en målsætning med det, der gør at jeg er nød til at prioritere.

Piger gør så meget for drenges skyld, mens vi drenge bare sidder og klør os selv i nosserne.

Jo selvfølgelig ligger vi drenge mærke til alle de ting i piger gør for vores skyld, men vi har jo efterhånden vænnet os til det. Vi syntes bestemt i ser godt ud når i har lagt makeup og ordnet jeres hår. Det er der ingen tvivl om, men hvis jeg skal være helt ærlig tror jeg i ligger mere i det end vi gør.

Vi forventer ikke noget af jer hvis i  skulle tro det. I kan prøve og lade vær, men så ville i nok ikke have det godt med jer selv. I vil jo nemlig også gerne selv se godt ud.  I bestemmer 100% selv hvor meget I ligger i det.

Her på efterskolen må i da godt slække lidt på det. Vi drenge går da heller ikke i cowboybukser hver dag, tværtimod.

Når alt det er sagt skal i vide at vi trods alt sætter pris på at i gør alle de ting for vores skyld. Så hvis i har lyst til at fortsætte det med det så: Keep up the good work.

   Nutidens unge, hvilket inkludere undertegnet, skulle være de dovneste unge vi nogensinde har haft i Danmark. Egentligt er jeg som sådan ikke uenig i påstandene om at vi er de dovneste nogensinde. Jeg tror udviklingen er blevet sådan fordi vi selv har ændret den. Det har helt sikkert meget at gøre med samfunds- og elektronikudviklingen.

 I gamle dage fik de unge et par på hovedet hvis de ikke gjorde som der blev sagt, eller hvis de bare var for dovne og ikke gad at lave noget. I dag ”tør” unge svare igen for de kender konsekvensen, ingenting. Et svar som ”Hvorfor skal jeg gøre det?” er blevet  standart fra en teenager i dag. Vi vil helst ikke gøre noget frivilligt. Jeg gør det også selv og jeg ved ikke hvorfor det er blevet sådan, men det er det bare.

 Elektronikudviklingen har jo en del af skylden. Da vores forældre og bedsteforældre var unge havde de simpelthen ikke de samme muligheder. I dag kan unge være underholdt for en hel dag med en bærbar computer. Ved hjælp af et klik på skærmen kan vi komme i kontakt med alle vores venner. Jeg er sikker på at vores bedsteforældre og forældre havde været ligesom os hvis de vel og mærke havde haft muligheden.

Jeg syntes dog vi er blevet bedre til at dyrke sport end vores forældre var. Der er også kommet et større fokus på at unge skulle røre sig 60min om dagen osv. På det påunkt er vi blevet meget bedre til komme ud over stepperne.
Vi kan også prøve og vende perspektivet lidt og erfare at vores forældre ikke dyrkede så meget sport som vi gør. Vores forældre dertil forsvare med at de ikke havde de samme muligheder vi har. Det er lidt sjovt ikke?

 Så ja, vi unge er nok de dovneste der nogensinde har været, men sådan som udviklingen går  kan vi nok godt risikere at der kommer en ny og endnu dovnere generation. Hvem ved? Det vil kun tiden vise.

Så blev det den skæbnesvanger uge (38) på Dejbjerglund Efterskole hvor vi skulle ud på friluftstur. Dvs. Vi skulle ud af hytten og leve på en sten i 3 dage og 2 nætter. Jeg havde besluttet at gå Ringkøbing Fjord rundt, en tur på cirka 110km. Jeg syntes hjemme fra at det lød nemt og hyggeligt, men sådan blev det ikke for alle. Allerede efter dag 1 og de første 35 km i skoene var pigerne i de forskellige grupper begyndt t falde som fluer.
De havde vabler og ømme ben….
Selvfølgelig gør en vabel ondt, men der var jo heller ikke nogle der sagde at turen ville blive let.

Dag to og tre stod på det samme som dag et… kilometer, kilometer og kilometer.  Stykket fra Hvide Sande til Nymindegab var godt nok lagt. Asfalt lige så lagt øjet rakte. Det er sjovt når man er på sådan en tur, det er virkelig små ting der kan gøre en glad: En lastbil der dytter, solen der skinner og MAD!
Ikke den mad vi lavede om aftnen eller om morgnen på vores Trangia-sæt , men den mad vi nappede On The Road.
Det var en super fed oplevelse og det var pisse hyggeligt. Selvfølgelig havde jeg ingen vabler eller ømme muskler. Jeg kunne sagtens gå den tur et par gange ekstra hvis det var

GIF-Ugen (39) var det næste på programmet. GIF er en form for lederuddannelse  Gymnastik Idrætsforeningen  har. Vi skulle lære at undervise børn i gymnastik, fodbold eller håndbold. Undertegnet valgte håndbold og så gik det ellers løs.  Det bestod mest af teori hvilket betød læsestof (Jubii). Der var trodssalt også en praktisk del hvor vi startede ud med at undervise hinanden, det hele skulle så munde ud i at der kom 363 børn fra 3-7. Klasse vi skulle underholde i  ca. 2x 1 time og 30 minutter.
Det var faktisk meget sjovt og det mindre folk så også ud til at de morede sig.

- Os der går på Dejbjerglund Efterskole har massere overskud i hverdagen så vi nemt kan klare hverdagens små udfordinger.